18. maj 2016

Tunnelgennembrud på en smuk dag

Gennembrud: Et kig indefra en tunnel da udgravningen af borehallen laver gennembrud.

I dag var vejret virkeligt godt, solskin og næsten ingen vind. Det var en god dag at arbejde ude. Traversen i går kom i rette tid, da vi nu kan bruge flere af tingene på slæderne. Snedkeren, Christian, er glad. Nu har han tømmer at arbejde med, og joel, Malte, Hans Christian og J.P. fiskede the store elevator ud fra borernes slæde. Sarah koordinerede fjernelsen af madlageret fra kælderen under hovedbygningen og Kaitlin markerede den fremtidige borehal og rampe sammen med J.P. Chris blæste sne, mens Sepp filmede processen og tog sneprøver. Christoph arbejdede med sine eksperimenter.

Hvad vi har foretaget os i dag:

  1. Pakkede halvdelen af boreslæden ud.
  2. Trak tømmerslæden over til snedkergaragen.
  3. Installerede vores store elevator i elevatorskakten og satte telt over.
  4. Markerede den fremtidige borehal og rampe.
  5. Udgravede borehallen og rampen til 3 m dybde.
  6. Tre ”0-niveau” mærker er allerede placeret til fremtidig reference.
  7. Fjernede fødevarerne fra kælderen undern hovedbygningen.
  8. Tysk indsamling af sneprøver og eksperimenter.

Ad.5.: Under udgravningen brød Pistenbullyen med snefræseren igennem til de to tunneler som allerede er lavet. Dette var meningen da de to tunneler i fremtiden skal forbinde borehallen med laboratoriehallen.

Ad.6.: Jeg har glemt at nævne, at vi allerede inden alle udgravninger begyndte, placerede tre markører af den ubrudte sneoverflade. Disse skal bruges som 0 dybde reference når iskerneboringen begynder.

Vejret i dag: Klart hele dagen. Temp. -21°C til -32 °C. Vind: 3 m/s fra SV. Sigtbarhed: Til horisonten.

FL., J.P.Steffensen