7. juli 2017

Endnu et projekt afsluttet

The group that has cleaned the many core troughs: Khanghyun, Nora, Andrew, Basile, Søren, Mayu og Helle.

Gennem de seneste to uger har vi haft en masse kerntrug, som havde hård brug for at blive rengjort. Det er et besværligt arbejde i og med, at trugene skal være helt rene og glatte når de anvendes til skrøbelig is. Nora og Basile har været primus motor på dette projekt, med hjælp fra andre folk i lejren når der var mulighed for det. I dag nåede vi endelig til det sidste kernetrug, så et gruppebillede af rengørings-holdet var på sin plads.

På overfladen var der også nyt: Ina, Wataru og Jan lavede radarmålinger tæt ved lejren. De andre overflademålinger i og tæt ved lejren fortsatte i øvrigt planmæssigt.

Nede under overfladen opsattes endnu et sæt gardiner og borerne fortsatte med at bore relativt korte iskerner med fjedreren monteret på boret. Dette er stadig i et forsøg på at gøre hullet mere lodret. I logge kabinen havde vi et enkelt tilfælde, hvor saven beskadigede iskernen under skæring. Vi må nu holde øje med om det gentager sig, og i givet fald overgå til en logge-procedure for skrøbelig is.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Eftersyn og service på flexmobiler og catarpiller.
  2. Dybdeboring kernelængde: 8.36 m
  3. Logget dybde kl. 19.00: 595.79 m.
  4. Reaming af borehullet og boring med ny fjeder-system nær borehovedet.
  5. Målinger af vanddamp, metan, aerosoler, sne, og grænselagsmeteorologi
  6. Målinger af isens fysiske egenskaber.
  7. Radarmåliner nær lejren.
  8. Opsætning af gardiner mellem videnskabshallen og elevatorskakten.
  9. Udstedelse af parkeringsbøde til autonomt kørertøj.
  10. Rensning af kernetrug afsluttet.

Vejret: Solskinsdag. Vinden drejede fra V til SV i løbet af dagen, op til 6 m/s. Temperatur mellem -20°C og -8°C.

FL, Bo Vinther

Ina og Wataru tilbeder guden af anisotropi (Jan) i en himmelsk cirkel, eller også laver de bare radarmålinger tæt ved lejren – svært at vide set fra tårnet.