EGRIP 2016 er åben! – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2016 > EGRIP 2016 er åben!

28 April 2016

EGRIP 2016 er åben!

Onsdag d. 27 og Torsdag d. 28. April 2016.

I går ved middagstid ankom det første hold på 7 personer til EastGRIP. Temperaturene var behagelige -12 °C og vinden tog af kort efter ankomst. Herefter steg temperaturen til -8 °C, hvilket gjorde åbningen af lejeren forholdsvis nem. Vi åbnede ‘main dome’, der var ingen snedriver indenfor og alt var intakt.

Garagerne var i god stand og var næsten ikke dækket til af sne, så vi havde nem adgang hertil. Grundet de høje temperaturer har det været forholdsvist nemt at starte de fleste af køretøjerne.

Sidste år da vi ankom til EGRIP i ultimo maj, havde der ikke sneet siden Februar. Den ”gamle” sne overflade var fuld af store snedriver, hvilket gjorde det svært at udjævne sneen til landingsbanen. I år er det tydeligt at der er kommet meget sne fornylig. Dette har gjort overfladen betydeligt blødere end sidste år, og det lave antal af snedriver gør sneen meget nemmere at arbejde med.

Den første dag har som altid være meget travl, med en masse små opgaver der skal laves i rækkefølge for at sikre sikkerheden og komforten i lejeren.

LC-130 hercules flyene var ikke i stand til at lette på grund af blød sne, høje temperaturer og mangel på vind. Mandskabet var derfor nødsaget til at slukke flyet og overnatte i lejeren, mens vi klargjorde landingsbanen i løbet af natten. Flyet lettede 6.30 i morges på første forsøg, og brugte kun den første halvdel af landingsbanen. Ændrede vejrforhold til lavere temperaturer og modvind på 8 knob, hjalp dette resultat på vej. Fly-mandskabet var dejligt selvskab!

I dag har det været koldere, men stadig behageligt. Vi fortsætter med at arbejde på at blive klar til at modtage tre fly mere i de kommende dage. Hans Christian har klargjort landingsbane, Kaitlin og Sune har arrangeret hundredevis af markører på landingsbanen, Sepp og Joel samarbejede om flere forskellige opgaver, Sarah har lavet fantastisk mad som sædvanlig (i aftes fik vi laks) og J.P har løbet febrilsk rundt for at forsøge at danne sig overblik og forsøgt at løse et problem med den ene PistenBully.

Sepp giver instruktioner til to af LC-130 flyets (i baggrundens) mandskab i hvordan man tager sne prøver.

Hvad vi gjorde i går:

  1. 7 folk ankom til EGRIP kl. 12.00
  2. Åbnede main dome – alt var i skønneste orden.
  3. Åbnede de to garager.
  4. Vi har 1 sneblæser, 2 snescootere, 1 Caterpillar og 1 PistenBully i funktion.
  5. Startede hovedgeneratoren kl. 16. Back-up generatoren gav strøm til main dome i 2 timer.
  6. J.P lærte Hans Christian at styre PistenBully’en
  7. Klargjorde landingsbane.
  8. Havde besøg af det overnattende LC-130 mandskab. Vi var 14 mennesker i lejeren.

Ad 4.: Gulvet i begge garager var fordampet og dermed sunket 40 cm, med undtagelse af sneen under køretøjerne og anden last. Stængerne i gulvet svævede 30 cm over sneen. Højdeforskellen ved indgangen på omkring 40 cm gjorde det svært at køre slæder og køretøjer ud af garagen. Det blev lidt dramatisk da vi skulle køre ”Caterpillar”-en ud. Caterpillaren var parkeret således at dens ”arm” var hævet over PistenBully’ens kabine. Før Caterpillaren blev flyttet ud blev dens ”arm” hævet så den var fri fra både PistenBully og loftet i garagen. Men da J.P bakkede, hoppede den baglæns på grund af det ujævne gulv og gaflen på armen rev hul i loftet. Vi reparerede hullet i dag.

Ad. 8: Om eftermiddagen den midterste tredje del af landingsbanen klargjort. Det nye sne var nemt at arbejde med. 109 mandskabet var tilfredse med resultatet.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Genplaceret alle landingsmarkørerne. Begge ”lead-ins” er sat til 12,000 fod.
  2. Omkonfigureret landings-forklædet til en bredde på 300 fod.
  3. Færdiggjort landingsbanen til fuldbredde, landingsforklæde og taxiways.
  4. Repareret hullet i loftet i mekanikværkstedet.
  5. Arbejdet på PistenBully 2. Den vil ikke starte.
  6. Lagt strøm til tømrer-værkstedet.
  7. Arbejdet med nyt internet til lejeren.

Ad 5: Vi har skrevet til PistenBully service vdr. vores problemer.

Vejret onsdag: Lidt sne og senere opklaring. Temperaturer fra -6 °C til -22 °C, vind fra V-SV op til 12 knob. Sigtbarhed: til horizonten

Vejret torsdag: Klart vejr. Temperaturer -18 °C til – 25 °C. Vind fra SV på 8 knob. Fuld sigtbarhed.

Vi er 7 EGRIP’ere (Sarah, Kaitlin, Hans Christian, Joel, Sune, Sepp og J.P) i lejeren.

Felt Leder, J.P. Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→