Vi modtog den første flyvning på EGRIPs klargjorte landingssbane – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2016 > Vi modtog den første f...

30 April 2016

Vi modtog den første flyvning på EGRIPs klargjorte landingssbane

Lørdag 30. april 2016

Herkulesstart fra EGRIP i dag.

Selvom den stærke vind fortsatte natten igennem (”nat” er et underligt ord her, da solen ikke rører horisonten mere), var vi ikke urolige, da vores vejr-mand havde forudset at vinden ville aftage – og det gjorde den. Det var nødvendigt at rense op på landingsbanen for at fjerne fygesneen; men så var vi også klar til at modtage Herkulessen. Landing og start gik fint og vi modtog gods og tre nye medlemmer af EGRIP staben: Hans Christian (nu har vi to), Chris og Cristoph. Landingsbanen bestod inspektion og er nu officielt en ”skiway”. Chris, vores nye dieselmekaniker gik straks over i garagen og reparerede Pistenbullyen.

Nu kører alle nødvendige tunge køretøjer. Sarah tilberedte en dejlig lørdags middag; men det var ikke en rigtig lørdag, da alle var trætte, og vi har fly igen i morgen tidlig.

Hvad vi har foretaget os i dag:

  1. Rengjorde landingsbanen efter snestormen.
  2. Reparerede Pistenbully no.2. Den kører fint nu.
  3. Modtog fly fra Kangerlussuaq.
  4. Afisede og reparerede afløb fra håndvaske og brusekabine..
  5. Opmærkede de sidste teltpladser og preparede sneen til opbygning af teltbygninger.
  6. Fjernede snedriver fra lejren
  7. Arbejdede med programmering af vort nye web-interface.


Ad.2.: Der var luft i brændstofsystemet, og ved at dræne ved cylinder 5, som foreslået af Kaesbohrer, gik motoren igang

Ad.3: Vi modtog 2 stk. dobbeltpalleter (T-2) og en ekstra pallet (knap 7 ton). Det meste gods med lange dimensioner er nu i lejren, inklusive vores nye sneblæser.

Vejret i dag: Ved midnatstid begyndte vinden langsomt at aftage, og dagen blev solrig og klar. Temperaturer mellem -18 °C og -28 °C. Vind 11 m/s fra S aftagende til 3 m/s fra SV. Sigtbarhed: Til horisonten.

FL., J.P.Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→