Andet fly på landingssbanen – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2016 > Andet fly på landingss...

01 May 2016

Andet fly på landingssbanen

Søndag d. 1. maj 2016

Holdet øver sig med brændstofpumpen.


Vi var en anelse spændt imorges, da vi modtog et fly med brændstof. Flyet transporterer brændstoffet i sine egne tanke, og det bliver så pumpet over i vores tank. Vi har en professionel brændstofpumpe til fly; men vore folk havde ikke lang tid til at øve sig, så vi krydsede fingre. Alt gik fint. Efter, at flyet havde forladt os ved 13-tiden, gik vi i gang med mange forskelllige opgaver. Da Pistenbully nr. 2 nu var ude af garagen, kunne vi genopbygge gulvet her, som vi har gjort i snedkergaragen for to dage siden. Vi fik også hentet alt gods fra vinterparkeringen, og vi er gået i gang med at pakke ud.

Det var et særligt øjeblik, da vi pakkede ud fra slæden med teltbygninger. Denne slæde blev stuvet ved NEEM i 2012 og trukket 450 km til EGRIP sidste år.

Hvad vi har foretaget os i dag:

  1. Gjorde brændstofsystemet klar til at modtage brændstof.
  2. Genopbyggede gulvet i mekanikergaragen.
  3. Modtog fly fra Kangerlussuaq.
  4. Trak alle tunge slæder ind i lejren og lukkede vinterparkeringen.
  5. Udlagde teltbygninger til rejsning imorgen.
  6. Fjernede snedriver fra omkring garagerne og hovedbygningen.
  7. Arbejdede med programmering af vort  nye web-interface.


Ad.3.: Flyet i dag var hovedsageligt en brændstoftransport. Vi modtog 6120 liter, som vi pumpede fra flyet til vores tank. Dette brændstof skal bl.a. bruges af et mindre fly som ankommer midt i maj. Vi modtog også noget benzin og noget karburatorsprit. Endelig ankom vores nye reservegenerator (45 kW) også.

Vejret i dag: Få tynde skyer om formiddagen ellers solrigt og klart.
Temperaturer mellem -12 °C og -30 °C. Vind: vindstille til 3 m/s fra SV.
Sigtbarhed: Til horisonten.

FL., J.P.Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→