I morgen bygger vi et ballondyr – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2016 > I morgen bygger vi et ...

10 May 2016

I morgen bygger vi et ballondyr

 Tirsdag den 10. maj 2016

Der indsamles prøver af snevæggen i udgravningen.

Udgravningen er nu nået til gulvet i den fremtidige laboratoriehal. Vi mangler at udgrave et par hjørner. Det vil tage et par timer. Det hele ser godt ud, så vi vil montere ventilationsrørene som skal støbes ind i taget i morgen. Ballonudstyret er klar så vi håber at vinden daler lidt så vi kan få fred til at placere ballonerne og bruge en del tid på at få luftrør og pumper på plads og ikke mindst slangerne til trykmålinger. Hvis det hele går godt, vil ballonerne være pustet op i morgen aften. Holdet arbejder hårdt og godt og mange gode originale ideer til løsninger er blevet diskuteret. Vi er alle ganske fokuseret på opgaven der venter. Der var dog stadig tidtil at et par stykker arbejdede med videnskab.

Hvad vi har foretaget os i dag:

  1. Udgravningen af laboratoriehallen er færdig, el lille smule mangler i tunnelerne.
  2. Klargøring af ventilationsrør og slanger til ballonerne.
  3. Snedkeren har lavet reolsystem i kokkens madlager.
  4. Reparation af syninger på teltbygningerne.
  5. Satte den tyske laserbaserede sne højdemåler op.
  6. Indsamlede sneprøver.
  7. Flyttede toiletteltet.

Ad.1: En enkel udregning afslører effektiviteten af Westa snefræseren sammenlignet med Yanmaren: Ved NEEM i 2012 udgravede to Yanmarer 440 m3 sne på tre dage. Dette er 220 m3 per maskine. Her ved EGRIP har Westaen fjernet 2400 m3 sne på tre dage, mens Yanmaren har fjernet 180 m3. 
Konklusion: Westaen har omkring ti gange Yanmarens kapacitet.

Ad.4.: Reparationen af gamle syninger påteltene fortsætter, et lille stykke ad gangen.

Vejret i dag: Overskyet om morgenen, senere klart med dis om aftenen. Temp. -16 °C til -26 °C. Vind: 5-8 m/s fra V til NV. Sigtbarhed: Til horisonten, om aftenen 2 km .

FL., J.P.Steffensen

 Tirsdag den 10. maj 2016

Udgravningen er næsten forbi. Det lille køretøj er faktisk vores store Pistenbully.

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→