Dagen efter festen. – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2016 > Dagen efter festen.

13 May 2016

Dagen efter festen.

Fredag d. 13. maj 2016

Tidligt morgenarbejde. Joel kører Yanmaren som blæser sne fra venstre, og Chris kører Pistenbullyen som blæser sne fra højre. Enden af den hvide ballon og et stykke af den grønne kan ses i udgravningen.

Da ingen havde sovet noget synderligt sidste nat, føltes lejren her til morgen som efter en vild fest. Folk viste sig, når de var klar og gik langsomt i gang med arbejdet. Ballonprojektet kræver som stadig vores fulde opmærksomhed hele døgnet, så der er en vagtplan for at gå ud til pumpestationen og aflæse trykmålerne. Hvis trykket i ballonerne falder, skal pumperne køre i nogle minutter få at opnå det ønskede tryk.

To personer vil snart køre på traverse til stedet hvor NEEM-EGRIP traversen sidste år blev nødt til at efterlade to slæder og to brændstoftanke på grund af tung sne. Stedet er 135 km fra EGRIP , og vi regner med at turen tager tre dage. Traversen vil efter al sandlynlighed køre på mandag.

Hvad vi har foretaget os i dag:

  1. Pumper luft. Tre minutter hver 40 minutter.
  2. Eftersyn af køretøjer.
  3. Blæst sne på de sidste små steder med Yanmar..
  4. Reviderede alle flagmarkeringer i lejren og ved ballonstedet..
  5. Arbejde på gulv/låg til elevatorskakten.
  6. Begyndte forberedelserne til traversen.

Ad.6.: Kokkens tomathytte blev i dag løftet over på en anden slæde. De to personer på traversen vil benytte den store tomathytte som køkken og soverum på traversen.

Vejret i dag: Tynde skyer, om aftenen snebyger. Temp. -11 °C til -20 °C. Vind: 5 m/s fra SV. Sigtbarhed: Til horisonten, dog kun 1 km under snebygerne.

FL., J.P.Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→