Støbningen af de underjordiske huler en succes – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2016 > Støbningen af de under...

16 May 2016

Støbningen af de underjordiske huler en succes

 Mandag den 16. maj 2016

Symbolet på i dag: Et fint rundt hul i sneen (toppen af elevatorskakten)..

I dag var den med spænding ventede - og lidt frygtede - afsløringens dag. Siden vi begravede ballonerne i torsdags har vi kun vidst to ting: At vi kunne pumpe luft til ballonerne og at vi kunne holde trykket.

I dag vendte vi pumperne om og begyndte at suge luft ud. Elevatorskakt-ballonen
var den første som kollapsede, og snart var den reduceret til et krøllet tæppe i bunden af et dybt og smukt cirkulært hul (vi passede på ikke at falde i). I siderne tæt ved bunden afslørede to huller hvor spidsen af de to naboballoner havde været. Meget hurtigt skar vi hullerne større og fik adgang til to huler med en sammenkrøllet ballon på gulvet.

Da vi gik dybere ind fik vi efterhånden skaffet os adgang til endne en hule og to tunneler. Alle huler er i god stand, så nu skal vi i gang med at fjerne ballonerne og rense den ekstra sne bort. Første trin af konstruktionsarbejdet er en succes. Om få dage begynder vi at støbe de meget mindre komplicerede borehal, trappeskakt og rampe. Men lige nu er vi rigtigt glade for resultatet.

Hvad vi har foretaget os i dag:

  1. Tømme balloner for luft og udforske huler.
  2. Traversen har nået vort vinterdepot og er på vej tilbage.
  3. Låget/gulvet til elevatorskakten er anbragt på skakten.
  4. Fik besøg af en Twin Otter fra Summit med Abdalatigruppen.
  5. Gravede to store slæder og to tanke fri af vintersne og arrangerede  den i et tog.

Ad.1: Det tog tre timer at tømme ballonerne. De første som kollapsede var elevator og slutlager ballonerne, så vi fik hurtigt adgang til hulerne.
Ad.2: Kl 1830 havde traversen koblet alle slæder fra depotet i et tog og var klar til hjemturen til EGRIP.
Ad.3: Som planlagt fik vi besøg af en amerikansk forskergruppe som kom for at vedligeholde en automatisk station ved EGRIP. Det var et kort besøg. De kom kl 10 og fløj igen kl 17; men de fik arbejdet udført. Efter besøget returnerede de til Summit.

Vejret i dag: Klart, diset om morgenen. Temp. -19° til -30° C. Vind: 6 m/s fra V. Sigtbarhed: til horisonten.

FL., J.P.Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→

Ekstra billeder:

Malte skær en døråbning mellem core bufferen (forrest) og science trenchen (bagerst).

 

Malte skær en døråbning mens J.P. og Joel ser på.

 

Christian håndterer den halvt luft-udlukkede ballon fra science trenchen.

 

Joel i det "lille" rum over for elevatoren, som vil fungere som kokkens fryser og endelige iskerne-kasse lager.

 

Udsigt fra bunden af elevatorskakten. Mod urets retning: Christian, Joel and Sepp.

 

Joel, Christian, Kaitlin and Malte ved "hullet", toppen af elevatorskakten.

Indtryk fra den 35 m lange og 5 meter i diameter science trench.

 

Indtryk fra den 35 m lange og 5 meter i diameter science trench.

 

Den fremtidige passage mellem bore og science trench.

 

Den fremtidige iskerne logning tunnel.