En hvid, varm og stormfuld dag – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2016 > En hvid, varm og storm...

10 June 2016

En hvid, varm og stormfuld dag

Fredag d. 10. juni 2016

Ingen flyvninger i dag. Flyet er sikret mod stormen.

Det har sneet det meste af dagen, vinden er taget til, og temperaturen har været oppe på -5 C. Med andre ord: vi har været heldige at få gennemført adskillige flyvninger i løbet af den sidste uge med godt vejr. I dag ville det have været umuligt at gennemføre en flyvning. Nede i snehulerne fortsætter arbejdet uanfægtet af vejret, men på overfladen bliver det vanskeligt eller endda umuligt at arbejde under de nuværende forhold. Ikke desto mindre blev der opsat et nyt toilettelt i løbet af morgenen, der blev arbejdet med rensning af hovedvandsmelteren, ved det schweiziske borehul, i snedkergaragen og ved Hans-Christians målestation. Med vinden hylende udenfor var det hyggeligt at se en film i den usædvanligt mørke polaraften.

Hvad vi har foretaget os i dag:

  1. Klargjort til placering af den første bjælke til understøttelse af boretårnet i borehallen
  2. Ingen Twin Otter flyvning i dag grundet hviletid og vejr
  3. Pakket paller med udstyr til Nettles gruppen
  4. Renset den store vandtank med hjemmebygget støvsuger
  5. Sænket kameraet ned i borehullet ved det schweiziske borested
  6. Fortsat med opsætning af udstyr ved overflade analyse programmet
  7. Opgraderet lejret fra 3-stjernet til 4-stjernet ved installation af nummer to toilettelt

Vejret i dag: Mest overskyet, snefald, snefygning og vind fra skiftende retninger. Temperaturer -5 °C til -15 °C. Tiltagende vind fra 2 til 15 m/s fra S-E-W-S-W-NE. Sigtbarhed 1-5 km og lav kontrast, senere white-out.

FL, Anders Svensson

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→