Første succesfulde boring ved det schweiziske borested – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2016 > Første succesfulde bor...

20 June 2016

Første succesfulde boring ved det schweiziske borested

Mandag d. 20. juni 2016

Barbara og Jakob inspicerer boret som ligger oven på kassen efter den succesrige boring. En turist kom ind fra højre.

I løbet af den sidste uge har Jakob og Barbara kæmpet med forskellige problemer ved det schweiziske test-borested. De tester et nyt mekanisk miniature-bor som drives af trykket af borevæske. Boret producerer ingen iskerne, men det har potentiale til at bore hurtigt ned gennem iskappen på en langt billigere og hurtigere måde end en konventionel dybdeboring.

Selvom princippet er simpelt er der mange ting som kan gå galt når man tester en helt ny teknik. I dag lykkedes boringen for første gang, da boret borede 2 meter fra bunden af 70m-hullet, hvor borerøret er installeret.
En stor succes! Tillykke!

Derudover har der været stor aktivitet i lejren: Arbejdet med at samle iskernelagerhylden fortsatte, der blev bygget en afskærmning rundt om boreskakten, og 4-tommer ‘Hans Tausen’-boret er blevet klargjort ca. 300 m vest for lejren til at bore EGRIP 2016 S1 kernen i morgen.

S1-kernen benyttes til at bringe klimaprofilen fra hovedkernen op til overfladen. Da hovedkernen bliver boret fra bunden af boreskakten i ca 15m dybde under overfladen vil den ikke dække den nyeste tid.

Hvad vi har foretaget os i dag:

1.    Boret de to første meter ved det schweiziske borested!
2.    Afsluttet samlingen af 2 ud af 3 sektioner af iskernelagerhylden
3.    Gentog prøvetagning fra overflade langs en linje i ren-sne området
4.    Bygget hegn rundt om boreskakten i borehallen
5.    Samlet senge til gæster vi venter næste weekend
6.    Klargjort 4-tommer ’Hans Tausen’ boret til boring af EGRIP 2016 S1 kerne
7.    Ryddet op på cargo-linien
8.    Dokumentret kokkens fryser

Vejret i dag: Overskyet og let snefald om morgenen, solskin fra middagstid og fremefter. Temperaturer -11 °C sidste nat stigende til -7 °C i løbet af eftermiddagen og aftagende til -17 C om aftenen. En blæsende dag med 6-9 m/s fra SV og senere V. Vinden er aftagende til aften.

FL, Anders Svensson



← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→