2017-04-30 – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2017 > 2017-04-30

30 April 2017

Søndag d. 30. april 2017

Landingsbanen, klar til at modtage et fly

En kold og blæsende dag.

Det var en rigtig kold lørdag aften, og det fortsatte til søndag. Temperaturen kom aldrig over -22°C.

Vi begyndte at arbejde igen ved 9-tiden, men på grund af vejr og snefygning kunne vi ikke arbejde effektivt på overfladen. Heldigvis var vejrudsigten korrekt, og om eftermiddagen løjede vinden til 12 kn. Vi harvede og komprimerede landingsbanen som forberedelse til flyvningen i morgen.

Når flyet ankommer i morgen, vil lejrbefolkningen næsten fordobles til 20 personer. Med dette antal mennesker i lejren har vi brug for en arbejdsinfrastruktur. Første ting er at sikre, at der er senge til alle. Det næste er at sikre varme og rindende vand, både til at drikke og til madlavning (fra en separat drikkevandssnesmelter) og til håndvaskene, opvaskemaskinen, toiletter, brusebad og tøjvask. Alle arbejde hårdt og vi er næsten klar til at modtage flyet i morgen.

Dagens opgaver:

  1. Arbejdede med at aktivere hovedsnesmelteren, den nye drikkevandssnesmelter og centralvarmen i hovedbygningen, ”main dome”.
  2. Udstyrede fire kraftige telte (de såkaldte Weatherports) med varme, madrasser, puder og linned.
  3. Fjernede sne fra ramperne til de underjordiske haller og rundt om teltene.
  4. Reparerede Yanmar-sneblæser.
  5. Skar og transporterede sneblokke væk fra de underjordiske haller.
  6. Harvede landingsbane, taxiways og flyforplads. Justerede flagene, der markerer landingsbanens sider.
  7. Lavede plan for indkvartering af de 20 personer, vi vil være, efter næste fly ankommer.

Ad.1: Den store snesmelter og den nye drikkevands-snesmelter er begge på plads. Nu skal de blot tilsluttes.

Vejret i dag: Klart hele dagen men blæsende og koldt med fygesne indtil aften. Temperatur -22°C til -29°C. Vind: 12 - 29 knob fra SV. Sigtbarhed: fra 3 km til ubegrænset.

FL, J.P. Steffensen

Landingsbanen igen

Endnu et blik på den netop forberedte sne-landingsbane, der til daglig kendes ved den engelske betegnelse ”skiwayen”.

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→