Vind, kold og fygende sne. – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2017 > Vind, kold og fygende ...

09 May 2017

Tirsdag d. 9. maj 2017

Hans Christian og Maria installerer udstyr på vanddamp- og metanprøvetagningstårnet.

Jeg ved det er lidt monotont at tale om vejret hele tiden; Men vi er helt afhængige af det. Det meste af i dag havde vi stærke vinde og da temperaturen faldt blev det meget koldt at arbejde udenfor. En masse sne blev bulldozet væk fra mekanikerens garage, så nu er overfladen omkring garagen på niveau med omgivelserne. Flere af de nationale flag i flaglinjen faldt i vinden. Vi måtte slå huller i sneen for at holde dem stående.

I borehallen fortsatte arbejdet, og i dag var borerne i stand til at betjene den nye borelektronik og motorstyring. De vil snart bruge denne nye enhed til at fortsætte reaming, dvs. forstørre diameteren af det 100 m dybe borehul. Når reamingen er færdig, vil borerne bruge kabelspillet og tårnet til at sænke rørforingen. Når rørforingen er på plads og forseglet på 80 m dybde, kan de begynde at tilsætte borevæske uden at væsken kommer ud i den porøse firn.

Vores nye internetforbindelse er så god, at alle mennesker har adgang. I eftermiddag så Sverrir islandske tv-nyheder på sin mobiltelefon.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Færdiggjort fjernelse af snedriver omkring mekanikerensgarage. Installeret strøm til motorvarme.
  2. Arbejdet i borehallen.
  3. Arbejdet med at opsætte borde på stationer i Science hallen.
  4. Arbejdet med radarforbindelse og software.
  5. Lokalt telefonsystem er aktiveret.
  6. Tysk sneprøvetagning.
  7. Japansk aerosol-prøvetagning og sne-eksperimenter i gang.
  8. Vanddamp og metan-prøvetagning, grænselag og meteorologi station færdig.

Vejret i dag: Til morgen let overskyet, senere klarede det op. Stærk vind og sne fygning indtil aften. Temperatur -15° C til -28° C. Vind: 6 ms til 11 ms fra NNV. Til aften 1 ms VNV. Sigtbarhed: Ned til 500 m til morgen, senere til horisonten.

FL, J.P. Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→