Twin Otteren fløj til Summit – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2017 > Twin Otteren fløj til ...

19 May 2017

Twin Otteren fløj til Summit

Fredag d. 19. maj 2017

Iben sætter kernetrug på plads i iskernelageret.

Twin Otteren nåede frem til Summit i dag.

Vejret havde forbedret sig så meget her til morgen, at Twin Otteren kunne flyve til Summit, og det reducerede lejrens befolkning fra 35 til 29. Imens foregik der arbejde på mange fronter.

I borehallen monterede borerne den sidste nødvendige infrastruktur før boring med borevæske kan gå i gang. Jan, fra firmaet SVEDAN, er ved at montere kølesystemet til at holde nyborede iskerner kolde indtil de er trukket ud af boret. Elizabeth og Nanna arbejder på et system af prober som trådløst kan sende data nede fra isen. Harald sætter instrumenter op som kan måle dynamikken i atmosfærens grænselag.

Selvom det er væsentligt varmere end i sidste uge, så er vinden stadig en faktor og det forhindrede os i at bygge WP 2 færdig. Den bliver færdig i morgen. Nede i hulerne er der aktivitet både i borehallen og i analysehallen. Indretningen af borehallen er næsten færdig og indretningen i analysehallen er langsomt ved at tage form med save og instrumenter.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. GL890 Twin Otter fløj til Summit.
  2. Fjernede sne omkring tømrergaragen.
  3. Fjernede fygesne fraa indgangen til snehulerne.
  4. Installerede opsamlingsbakker og render til væske og isspåner og rækværk omkring udgravningen.
  5. Opførelse af WP 2 er næsten færdig.
  6. Arbejde på fryseranlægget til fryseren med iskerne udtrækningsbordet.
  7. Tysk indsamling af sneprøver.
  8. Japansk aerosol opsamling og sneeksperimenter.
  9. Vanddampsmålinger, metanmålinger og grænselags meterorologiske observationer.
  10.  Arbejde med ”æg” projektet.
  11. Opsætning af instrumenter til måling af dynamikken i atmosfærens grænselag.
  12. Fuldført indsamling af prøver i høj opløsning fra en 2,5 m dyb snegrav.

Vejret i dag: Solskin med tynde høje skyer. Temperatur: - 6°C til - 20°C. Vind: 4 - 11 m/s fra SV. Sigtbarhed: Til horisonten.

FL, J.P.Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→