En travl weekend – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2017 > En travl weekend

21 May 2017

Søndag d. 21. maj 2017

Arbejde i stærk vind lørdag.

En travl weekend og en god lørdagsfest.

Lørdag d. 20. og søndag d. 21. maj

Arbejdet begyndte helt normalt lørdag morgen. Det var varmt; men vinden var der altid til at flytte sneen omkring. Omkring kl 14 kom skyerne rullende ind og vinden tog til op til 16 m/s. Og så begyndte det at sne. Lige på een gang var vi i en snestorm. Heldigvis varede den kun to timer, så da folkene fra snehulerne kom op kl 16.30, var vejret normalt igen. Flere var ikke engang klar over, at vi havde haft dårligt vejr i to timer. Snefygningen fortsatte dog ufortrødent, og det var nødvendigt at bruge sneblæseren to gange for at holde indgangen til hulerne ren. Lørdag aftens middag blev tilberedt af Nicolai (hovedretten) og Emilie (dessert). Med 29 i lejren blev festen god og livlig, og flere var ganske længe om at komme ud af fjerene søndag morgen. Ifølge planen skulle vi have haft fly i morgen; men fordi fødevareleveringen er forsinket, er flyet udsat til tirsdag, og det er egentlig ganske godt, for vejrudsigten for tirsdag er meget bedre end for mandag.

Hvad vi har lavet lørdag og søndag:

  1. WP 2 er færdig og indrettet med senge bord og stole.
  2. Fjernede sne omkring tømrergaragen.
  3. Fjernede fygesne fra indgangen til snehulerne.
  4. Monterede HT boret med ny elektroniksektion. Den første rensningskørsel forløb fint.
  5. Opsætning af udstyr i analysehallen. ECM opstillingen er klar.
  6. Reparerede knækkede landingsbanemarkeringer.
  7. Fryseranlægget til fryseren med iskerne udtrækningsbordet er næsten klar.
  8. Tysk indsamling af sneprøver.
  9. Japansk aerosol opsamling og sneeksperimenter.
  10. Vanddampsmålinger, metanmålinger og grænselags meterorologiske observationer.
  11. Arbejde med ”æg” projektet.
  12. Norsk Dopplerinstrument til måling snefald er igang.

Ad.4: Borevæske behandlingssystemet er efterset og påfyldt væske. Rækværket omkring udgravningen er færdigt. Kørte to fulde rensningskørsler med ny elektronik. Derpå opstod der et kommunikationsproblem mellem overfladen og boret. Det vil blive løst i morgen.

Ad.7: Den nye dør til fryseren er monteret. Et køleluftssystem er monteret i fryseren. Frysesystemet har fået påfyldt glykol og kompressoren i køleaggregatet på overfladen kører. Vi mangler nu kun, at tilslutte termostat og ledninger til afrimning. Vi forventer, at anlægget kan køre i morgen.

Vejret lørdag: Solskin med tynde høje skyer. I to timer om eftermiddagen, overskyet, sne og blæst. Temp. – 5.5 °C til - 17 °C. Wind: 8 - 16 m/s fra SV. Sigtbarhed: Til horisonten, om eftermiddagen ned til 1 km.

Vejret søndag: Solskin. Temp. - 10 °C til - 26 °C. Wind: 5 - 10 m/s fra SV drejende mod V. Sigtbarhed: Til horisonten.

FL, J.P.Steffensen

Søndag d. 21. maj 2017

Søndag aften i spisestuen: Matthias, Trevor, Bruno, Camilla, Iben, Nanna, Sune and Grant.

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→