Det nye bor – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2017 > Det nye bor

25 May 2017

Torsdag d. 25. maj 2017

Scene 1 fra opførelsen af de to opvarmede laboratorier.

Den nye boreelektronik driller.

Vore borere, software fyr og elektriker spiller et spil i disse dage. Den nye elektronik bliver omprogrammeret og modificeret, og så bliver den sendt ned med boret til afprøvning. Så opstår der et problem, og den nye elektronik bliver erstattet med den mindre avancerede men mere pålidelige HT-elektronik. Så laver borerne nogle gode iskerneproducerende kørsler, mens den nye elektrnik igen bliver modificeret. Det går langsomt fremad; men det er vores fornemmelse, at vi tilsidst når i mål.

Et andet problem blev løst i dag: Sugeslangen til isspåner stoppede flere gange til med pakkede spåner som frøs fast i slangen. Et varmekabel på sugeslangen ser ud til at have løst problemet.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Eftersyn af indstillingerne på brændstofpumpen på hovedgeneratoren. Lejren var på reservestrøm i kort tid.
  2. Havde 5 borekørsler.
  3. Loggede iskerner.
  4. Arbejdede på infrastrukturen i analysehallen.
  5. Indretning af opvarmede laboratorier.
  6. Afprøvede radar.
  7. Placeringen af kokkens nye fryser er afmærket.
  8. Trak kabler gennem snetunnel mellem snedkergaragen og hovedgeneratoren.
  9. Tysk indsamling af sneprøver.
  10. Japansk aerosol opsamling og sneeksperimenter.
  11. Vanddampsmålinger, metanmålinger og grænselags meterorologiske observationer.

Ad.2: Borernes rapport: Teskørsel med ny elekronik og RECAP boret, fejlede efter 30 cm. Fortsatte boring i væske, 4 kørsler med HT-elektronik og RECAP boret, 1,7 to 2.0 m iskerner. Modificerede suget af isspåner.

Ad.3: Loggernes dybde, start: 126,58 m. Loggernes dybde slut: 132,96 m

Ad.4: Den horisontale sav installeret. Bordene er gjort klar til båndsavene. Borde er monteret omkring de opvarmede laboratorier.

Vejret i dag: Solskin. Temperatur: - 14°C til - 24°C. Vind: 3 - 5 m/s fra V. Sigtbarhed: Til horisonten

FL, J.P.Steffensen

Torsdag d. 25. maj 2017

Scene 2 fra opførelsen af de to opvarmede laboratorier.

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→