En LC-130 flyvning lykkedes idag, lige før det dårlige vejr ankom. – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2017 > En LC-130 flyvning lyk...

08 June 2017

Torsdag d. 8. juni 2017

Fra flyvningen idag. LC-130 overfører brændstof til lejrens tanke.

En LC-130 flyvning lykkedes idag, lige før det dårlige vejr ankom.

Der er meget stille i domen her til aften, og der var masser af plads i køkkenet ved aftensmadstid. 11 personer forlod lejren idag og vi sagde farvel til: Jianzhong, Jens Christian, Hans Christian, Benjamin, Iben, Sune, Bo, Alexey, Rasmus, Dennis og Bruce. Da flyet kun medbragte gods, er lejrens befolkning reduceret fra 28 til 17. På det næste fly, planlagt til i morgen, kommer der en mængde nye deltagere, og befokningen går op fra 17 til 36. Fuldt hus.
Lige nu er lejren sikret for dårligt vejr: Alle telte er sikret, indgangene til hulerne er lukket og alt materiel på sneen er stablet sammen i kompakte bunker. I følge vejrudsigten rammer stærk vind os i nat, og det vil vare ved indtil imorgen aften. Vi forbereder os på at ride snestormen af. Alligevel holder vi fast i planen om et fly imorgen og holder øje med udviklingen i vejret, indtil vi er tvunget til at aflyse. Lige nu ser chancerne for the fly i morgen små ud.

Hvad vi har lavet i dag:

Iskernebehandling: Ingen behandlig idag, bortset fra skæring af specialprøver til måling af isens fyfiske egenskaber. Isotop- CFA-laboratoriet har været i sving hele dagen.

  1. Ingen boring idag; men borevæsken i hullet er blevet filtreret og ny borevæske er pumpet ned i tanken i borehallen.
  2. Ingen iskerner at logge. Logget dybde 319,43 m.
  3. Modtog Skier 51 (02) i fint vejr. Vi modtog 10.750 kg gods og 1900 liter brændstof.
  4. Sikrede lejren mod snestormen torsdag aften.
  5. Tysk indsamling af sneprøver.
  6. Japansk aerosol opsamling og sneeksperimenter.
  7. Vanddampsmålinger, metanmålinger og grænselags meterorologiske observationer.

Vejret i dag: Solskin til middagstid. Om eftermiddagen flere skyer. Om aftenen overskyet og sne. Temperatur: - 10 °C til - 22 °C. Vind: 1-3 m/s fra SV, senere ØSØ.
Sigtbarhed: Ned til 4 km under snevejr.

FL, J.P.Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→