En lejr i fuld sving – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2017 > En lejr i fuld sving

12 June 2017

Mandag d. 12. juni 2017

En fuldt besat science trench fejrer et rundt hjørne. Fra venstre mod højre: Zhang Qi, Sarah, Lisa, Valerie, Nanna, Carlo, Jesper, Sepp, og Kerim (bag kameraet).

En lejr i fuld sving

Som lejren falder på plads efter weekendens store personaleudskiftning stiger aktivitetsniveauet mærkbart. Dybdeboringen startede ud med flotte kerner om morgenen, men desværre forhindrede en tabt kernestump og et kommunikationsproblem med boret yderligere boring efter middag. I science trenchen øges produktionen med folk på alle stationer både i udskæring, prøvetagning og kontinuert måling af vandisotoper.
På overfladen er den schweitziske lejr etableret og boringen af et pilothul til montering af borerør er i fuld gang. Firn-gas projektet har nu fået etableret en lejr med generator 1.23 km syd for hovedbygningen. Alle overflademålinger kører og en detaljeret prøvetagning af en snevæg blev udført af japanerne i ren-sne området. Endelig blev det sidste beboelsestelt rejst for at skabe mere plads til de mange mennesker i lejren. Kl. 23 er lejren fortsat meget livlig.

Hvad vi har lavet i dag:  

  1. Dybdeboring kernelængde: 5.70 m
  2. Logget dybde: 345.01 m
  3. Iskerneudskæring og måling: 251.35 m
  4. Måling af vandisotoper: 206.80 m
  5. Etablerede firn-gas lejren 1.23 km syd for hovedbygningen
  6. Borede pilothul til det Schweitziske RADIX borerør
  7. Målinger af vanddamp, metan, aerosoler, sne, og grænselagsmeteorologi
  8. Detaljeret japansk prøvetaging af snevæg i ren-sne området
  9. Opsætning af sidste beboelsestelt

Vejret lørdag: Overskyet morgen og aften, men ellers blå himmel og gode udendørs arbejdsbetingelser. Temperatur: –6 °C til –18 °C. Vind: 2-6 m/s fra W.

FL, Anders Svensson

Jakob og Remo forbereder RADIX boret i schweitzer-lejren.



Fumio og Wataru tager sneprøver iført hvide fnugfrie dragter for at undgå kontaminering.

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→