Sidste udskæring i år – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2017 > Sidste udskæring i år

20 June 2017

Tirsdag d. 20. juni 2017

En guided tur af den utrolige vindslæde som har rejst i omegnen af 20.000 km i Antarktis, Grønland og de polare områder. ’Førerne’ sidder på de to kasser og styrer sejlet/dragen som hænger i en 350 m lang line. De andre ekspeditionsdeltagere kan hvile sig i et telt på en anden slæde der hænger bagpå. Slæden vejer 2 tons og den kan bevæge sig op til 400 km på et døgn (rekord) eller den kan stille i flere dage.

Den sidste udskæring af hovedkernen for i år

I dag afsluttede science trenchen opskæring og måling af de øverste 100 m af hovedkernen, som dermed blev afslutningen på hovedaktiviteten i science trenchen for i år. I alt er de øverste 350 m af kernen blevet behandlet. Al den dybere is som bliver boret i år bliver gemt i kernebufferen hvor den relakserer. Den efterladte is indeholder ’brittle’ isen (omkring 500-1200 m dybde) som nemt brækker i stykker på grund af det høje tryk i luftboblerne.

I 450 m dybde ser loggerne allerede de første svage tegn på skør is. De kontinuerte isotopmålinger og studiet af isens fysiske egenskaber fortsætter til 350 m dybde i de kommende uger. Dybdeboringen og firn gas boringerne fortsætter støt nedad.

Den schweitziske boring kæmper i øjeblikket med et problem med chips-separatoren, der skal adskille isspånerne fra borevæsken sådan at borevæsken kan genbruges og isen analyseres. Dagens hovedattraktion var en guided tur ved vindslæden.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Dybdeboring kernelængde: 15.76 m.
  2. Logget dybde: 452.15 m.
  3. Iskerneudskæring og målinger: 116.05 m
  4. Måling af vandisotoper: 312.95 m
  5. Prøvetagning ved firn gas boring: 55 m
  6. Arbejdet med RADIX chipsseparatoren
  7. Målinger af vanddamp, metan, aerosoler, sne, og grænselagsmeteorologi
  8. Re-organiserede iskernerne i iskernebufferen
  9. Dokumenteret kokkens køleskabstelt
  10. Præparerede landingbanen og lasteområdet

Vejret: blå himmel med høje tynde skyer hele dagen. Temperatur: -10°C til -20°C. Vind 1-6 m/s fra SV -> NV -> W.

FL, Anders Svensson

Tirsdag d. 20. juni 2017

Det sidste snit i hovedkernen for i år.

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→