Vi er på en iskappe – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2017 > Vi er på en iskappe

30 June 2017

Fredag d. 30. juni 2017

Khanghyun og Helle udpeger den iskerne der indeholder bag 1000, der netop er logget.

Vi er på en iskappe

I en lejr som EGRIP med mange bekvemmeligheder, så er det let at glemme, hvor afsides og udsat man er på en iskappe. I dag startede vejret godt med let vind, men lige før aftensmaden tiltog vinden forholdsvis pludseligt med drivende sne og sigtbarhed på kun 200 meter til følge. Lejren måtte sikres og vores boring af en lille kerne fra overfladen 350 meter fra lejren måtte indstilles. En god lille påmindelse om, at vi arbejder på et sted, hvor vejrliget nogle gange kan diktere vores planer.

I videnskabshallen og borehallen kan vi operere næsten uafhængigt af vind og vejr, så arbejdet fortsatte uhindret der. Borerne startede dagen med en god produktion af fine iskerner, hvorefter de foretog en logning af borehullet. Logningen viste at borehullest hældning stadig øges. Med den ny elektronisektion i boret håber vi på at blive bedre til at stoppe den forøgelse. Efter aftensmaden passerede logningen 55cm-iskernsektion (bag) munner 1000, endnu en god milepæl.

I videnskabshallen fortsatte målingerne af isens fysiske egenskaber, og også overfladprogrammet fortsatte.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Eftersyn/reperation af sneblæsere og snescootere, sikring a lejren pga. blæsevejr.
  2. Dybdeboring kernelængde: 15.48 m (indtil kl. 19.00).
  3. Logget dybde kl. 19.00: 548.73 m.
  4. Logning af borehullet.
  5. 5.5 timers afrimning af fryseendheden (henover natten), der afkøler logggekabinen.
  6. Vandisotoper: Ingen målinger idag, hjalp til med håndboret kerne.
  7. Målinger af vanddamp, metan, aerosoler, sne, og grænselagsmeteorologi
  8. Målinger af isens fysiske egenskaber.
  9. Håndboring af sne/firn kerne 350 m VSV for borehallen (12.4 m i dag).

Vejret: Overvejende overskyet, dog med enkelte lette solstrejf. Let vind fra SV, drejende SØ og tiltagende op til 12 m/s. Drivende sne og dårlig sigt. Temperatur mellem -23°C og -10°C.

FL, Bo Vinther

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→