Arbejde til godt vejr – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2017 > Arbejde til godt vejr

06 July 2017

Torsdag d. 6. juli 2017

Ina og Jan godt klædt på og klar til at køre 30km opstrøms for lejren, hvor de skal lave radarmåliner.

Arbejde til godt vejr

Vi benyttede os af dagens gode vejr til at foretage yderligere projekter på overfladen. Før frokost drog Ina og Jan afsted på snescooter med AWI radarudstyret med destination 30 km opstrøms for lejren. Radaren kan måle isens anisotropi. Senere på dagen gravede Khanghyun og Søren en pit, til målinger af spor af metaller i de øverste 1.9m sne. Det sædvanlige overfladeprogram fortsatte i øvrigt også som planlagt. Et lille autonomt kørertøj blev desuden testet af Andrew, det kørte ca. 7 km hovedsageligt på skiway.

I borehallen gik vi fra at reame til at bore med fjederen montoret nær borehovedet. Iskernerne vi får i den konfiguration er forholdsvis korte, ca. 70-80 cm. Logningen af de korte iskerne går problemfrit. Borerne forbedrede desuden ventillationen i borehallen ved at montere en blæser til indblæsning af luft. I videnskabshallen fortsatte målingerne af isens fysiske egenskaber og skæring af vandisotopprøver.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Eftersyn og service på flexmobiler, rengøring af overfladen.
  2. Dybdeboring kernelængde: 2.97 m (indtil kl. 19.00 mandag).
  3. Logget dybde kl. 19.00: 587.43 m.
  4. Reaming af borehullet og boring med nyt fjeder-system nær borehovedet.
  5. Vandisotoper: Udskæring af 2.5cm prøver fra håndboret kerne A1-17, bags 1 til 11.
  6. Målinger af vanddamp, metan, aerosoler, sne og grænselagsmeteorologi
  7. Målinger af isens fysiske egenskaber.
  8. Radarmåliner 30 km opstrøms fra lejren.
  9. Pit studie 500 m SSØ for lejren.
  10. Installation af indblæsning i borehallen, så ventilationen er blevet forbedret.
  11. Test at autonomt kørertøj, kørt distance ca. 7 km.
  12. Rensning af kernetrug.

Vejret: Solskinsdag. Vinden drejede fra SV til V i løbet af dagen, op til 4 m/s. Temperatur mellem -21°C og -8°C.

FL, Bo Vinther

Torsdag d. 6. juli 2017

Pit-studie for at finde spor af metaller: Venster, Khanghyun klædt i hvidt og i fuld gang med at tage prøver. Højre, Pitten efter prøverne er taget.

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→