Tålmodighedstest – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2017 > Tålmodighedstest

20 July 2017

Torsdag d. 20. juli 2017

Helle og Abby skiftes til at stå i vinden of foretage temperatur-logningen af det 85 m dybe borehul.

Tålmodighedstest

Logning af borehuller er et tidskrævende forehavende, hvor man omhyggeligt skal sænke logge-udstyret til en given dybde og så afvente stabile målinger af de ønskede parametre. Mens borerne loggede det dybe borehul, så skiftedes Helle og Abby til at logge det 85 m dybe hul fra AWI boretesten. For hver 5 meter skulle temperaturen registreres. At stå med vinden susende om ørene og vente på, at den sidste decimal i aflæsningen stabiliseres – det er end sand tålmodighedstest.

I borehallen produceredes ca. 10.3 m god iskerne inden boreelektronikken bestemte sig for, at den igen havde behov for Bents opmærksomhed. Bent blev derfor nødt til at komme tilbage til elektronk-bordet både om eftermiddagen og om aftenen for igen at reparere elektronikken – endnu en tålmodighedstest. Logningen af iskernerne er stadig uproblematisk efter, at vi har skiftet til logge proceduen for skrøbelig is.

Ellers fortsatte det normale videskablige program på overfladen og i videnskabshallen.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Dybdeboring kernelængde: 10.3m (indtil kl. 19.00).
  2. Boredybde kl. 19.00: 690.7 m.
  3. Logning af det dybe borehul, hældning is 3 grade i 690 m dybde.
  4. Reparation af boreelektronik.
  5. Temperatyrlogning af AWI-test hullet.
  6. Målinger af vanddamp, metan, aerosoler, sne, og grænselagsmeteorologi
  7. Målinger af isens fysiske egenskaber.
  8. Vandisotop-prøvetagning til brug for sublimations-studier.
  9. Rydning af ramper for sne samt inspektion og rejsning af skiwayflag.

Vejret: Statede solrigt blev så overskyet med sne. Vinden drejede fra SV over N til Ø i løbet af dagen, op til 8 m/s, med vindstød på 11 m/s, snebyger og snefygning. Temperatur fra -11°C til -4°C.

FL, Bo Vinther

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→