Restaurant EGRIP – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

EastGrip - The East Greenland Ice-core Project > Field Diaries Folder > DK diaries 2017 > Restaurant EGRIP

07 August 2017

Mandag d. 07. august 2017

Middag ved EGRIP (beklager formatet af billedet).

Restaurant EGRIP


Chef Gonzalo forkæler os. Maden her er langt bedre end, hvad vi kan finde i Kangerlussuaq og langt mere avanceret end, hvad vi selv laver hjemme. Middagsmaden er serveret på europæisk maner ved bordene og vi får ofte både fisk og kød, salat og flere valg af grønsager også pureret. Tak Gonzalo!

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Dybdeboring kernelængde: 3.4 m. (indtil kl. 19.00).
  2. Boredybde lørdag kl. 19.00: 834.6 m.
  3. Målinger af vanddamp, metan, aerosoler, sne, og grænselagsmeteorologi.
  4. Målinger af isens fysiske egenskaber.
  5. Vandisotop-prøvetagning til brug for sublimations-studier.
  6. Grooming af skiway.
  7. Det hvide garage telt er blevet flyttet og en ny snebakke skubbet sammen med Pistenbullyen.
  8. Japansk snepit studie.

Ad 1. Efter en stabil boreperiode brød elektroniken sammen. Det tog det meste af dagen at udskifte komponenterne. Boringen var igang efter aftensmaden igen.

Vejr: Mest sol med perioder med skyer og snefald, vind mellem 0 og 5 m/s fra SV drejende til NV, temperatur mellem -22 °C og -10 °C.

FL, Dorthe Dahl-Jensen

← Forrige dagbogsblad