23. april 2015
Varehuset i Kangerlussuaq, hvor alt feltudstyr bliver pakket og registreret.
Varehuset i Kangerlussuaq, hvor alt feltudstyr bliver pakket og registreret
Mandag d. 20 april ankom første mand til feltkontoret i KISS bygningen i Kangerlussuaq. Hele ugen blev brugt på at få de mest nødvendige forhold i orden.
På kontoret er alt kommet på plads, efter vi har fundet møbler frem, installeret telefoner og etableret internetforbindelsen.
Biler, lastvogn og gaffeltrucken er blevet efterset, vedligeholdt og registreret. Og med køretøjerne i orden, kunne vi transportere den svimlende mængde af kasser og pakker fra København, som gennem den senere tid har hobet sig op i lufthavnens cargo terminal. Og det arbejder vi stadig på at få sorteret og registreret i vores varehus.
Fredag er den store ankomstdag, hvor de fleste feltdeltagere ankommer med Air Greenland fra København eller med Hercules flyet fra USA.
FL Sune O. Rasmussen og J.P. Steffensen