13. maj 2015

Domen gravet fri

Domen bliver udgravet. Vores vigtigste redskaber i aktion: Pistenbully'en og Mathias med hakke og Anna med skovl.

<

Tidligere troede vi, at garagerne ville være de sværeste bygninger at få klargjort til turen. I dag fandt vi ud af, at det ikke var tilfældet. Sneen rundt om domen var blevet til is, idet vandet, der drypper fra taget om sommeren, er løbet ned i sneen frosset til igen.

Mens en lille gruppe skilte resten mekanikerens garage ad om morgenen, tog det resten af dagen at få gravet domens ski fri.

Hen mod aftenen var vi alle trætte, men vores arbejde havde båret frugt. Det meste af skiene er nu fritlagt, og i morgen vil vi prøve at trække domen fri.

Hvis alt går vel, er vi klar til afgang i morgen aften.  

Hvad vi har nået i dag:
1. Pakket udstyret til borehulsmåleren ned.
2. Pakket det sidste af mekanikerens garage ned. Lejren er nu fuldstændigt pakket ned.
3. Gravet en rampe til at trække domen op.
4. Gravet ud omkring skiene til domen. Nu mangler vi kun at fjerne en lille smule sne.
5. Fået kontakt til gruppen på Renland kl. 20.30 (22.30 Renland tid)

Ad.4: Der var meget is omkring domens ski. Det tog hele holdet det meste af dagen at hakke og grave isen væk. Sverrir udviklede en metode til at bruge Pistenbully-skovlen til at skrabe islag af, lidt ligesom en ostehøvl. Dette sparede os en masse tid.

Ad.5: Gruppen på Renland rappporterer, at alt er vel, og de er ved godt mod. Vejret på Renland er godt, men varmt (-8 °C) med en svag vind fra vest. Deres hovedboring er startet i dag, og de er nået 11 meter ned. Sideboringen og amerikaners firn- og luftindsamling er nået 42 meter ned. Alt oppakningen er organiseret, køkkenet er færdigt, og madforsyningen er på plads.

NEEM vejr: Spredte skyer, og tåge om aftenen. Temperaturer mellem -18 °C og -26 °C, vindhastighed 3-8 m/s fra syd. Sigtbarhed 1-5 km om morgenen, senere 1 km.

FL, J.P. Steffensen