22. maj 2016

Nu er ballonerne pustet op og begravet

Chris giver en sidste kaskade sne til trappeskakt-ballonen.

Vejret fortsætter med at være samarbejdsvilligt og i dag var en rigtig god dag til at blæse sne tilbage i udgravningerne.

Vi er ved at være rutinerede og alle balloner opførte sig som forventet.

Der var ern ganske sjov detalje i forbindelse med opsætningen af et ventilationsrør lige over midten af borehalsballonen. Malte måtte klatre op på den oppustede ballon og holde røret indtil barduner blev fastgjort på siden af udgravningen. Efter et veloverstået job, kom man i tanker om, at man havde glemt at sætte låg på, så Malte måtte iføre sig en bæresele og med kranen som sikkerhed sætte låget på plads.

Efter dette forløb sneblæsningen relativt begivenhedsløst, mens ballonernes tryk omhyggeligt blev overvåget og reguleret fra laboratoriehallen. Nu skal vi vente i tre dage for at se resultatet.

Hvad vi har foretaget os i dag:

1.    Tilpassede hullet til elevatoren og satte rækværk op om hullet.
2.    Elevatoren er justeret og fungerer nu til fulde.
3.    Efterså pumper og slanger. Begyndte at pumpe kl 10.30 og alle balloner var
       klar kl 16.00
4.    Sneblæsning tilbage på ballonerne begyndte kl 16.00. Vi var færdige kl.
       23.30
5.    Monterede og testede tilleren.
6.    Tysk indsamling af sneprøver og arbejde med laser sne sensor.

Ad.1 og 2: Elevatoren er nu sikker, og rækværket sikrer mod at folk falder 6 m ned gennem hullet.

Vejret i dag: Klart hele dagen. Temp.  -15 til -25 °C. Vind:  4  m/s fra SV. Sigtbarhed: Til horisonten. Smuk dag.

Weather today: Clear all day. Temp. -15°C to -25°C, Wind 8 kt from SW. Visibility: To horizon. Beautiful day.

FL, J.P. Steffensen

Ballonerne på rad og række før de pustes op.

En stolt byggeleder lader sig fotografere foran en stor ballon.

Ballonerne er pustet op. Her ses det sted hvor rampen, borehallen og trappeskakten mødes.

Hans Christian, Joel og Malte venter mens ballonerne fyldes med luft.

Christian færdiggør rækværket rundt om elevator skakten.

Joel efter et voldsomt angrab fra en pistenbully sneblæser.

Et billede fra dronen mens der blæses sne.