30. maj 2016
Aften i køkkenet: Cristoph, Malte, Sarah og Kaitlin optaget af det amerikanske kortspil ”cribbage”.
Da vores vejrudsigt forudser stærk vind, har vi udsat at folde ballonerne og pakke dem til forsendelse. I stedet har vi lagt kabler og planeret forpladsen.
I morges så det ud til at vi har kabel nok; men hen under aften løb vi tør og mangler omkring 150 m kabel. Hvordan er det muligt? Vi har en database hvor mere end 500 kasser er katalogiseret. Vi kan slå op under ”elektriker” og så får vi en liste af kasser der også indeholder kabler. Uheldigvis siger databasen ikke noget om at nogen har været forbi og lige netop taget et kabel. Vi vil fortsætte eftersøgningen i morgen og måske finder vi det manglende stykke.
Ellers fortsætter vi efter planen. I morgen begynder vi at bygge palletter med returgods til flyet på torsdag.
Hvad vi har foretaget os i dag:
Vejret i dag: Solskin, med perioder med oveskyet. Temp. -12 til -22 °C. Vind: 5-8 m/s fra S og VSV. Sigtbarhed: mest til horisonten, men ned til 2 km når det var overskyet.
FL., J.P.Steffensen