7. juni 2016
En udsigt over den nordvestlige ende af lejren.
De sidste to flyvninger i denne periode er planlagt til i morgen og i overmorgen. På flyet i morgen er der en gruppe fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet inklusive ministeren selv. Der vil også være brændstof og gods på flyet. Med flyet i overmorgen har vi så den sidste udveksling af folk i denne periode. Der vil så kun være Sarah og Chris tilbage fra den oprindelige gruppe.
Da vi lige er blevet færdige med at lægge kabler til de sidste to teltbygninger, har alle strukturer i lejren elektrisk strøm. Der skal lægges flere kabler, men lige nu er dette tilstrækkeligt. Der er ikke flere åble grøfter og huller i lejren og dette udnyttede Chris til at planere og behandle hele lejrområdet med tilleren. Landingsbanen blev også planeret og vi fik at vide, at landingsbanen er blevet opgraderet, så Herkulessserne nu kan lande med større godsvægt per fly. De er penge sparet og vi er glade for dette resultat.
Der var en ekstra frivillig kok i dag, da J.P. tilberedte dansk flæskesteg, med brune og hvide kartofler og kål – næsten som Jul i Danmark; mem det er vel iorden, når der ikke er andet end sne udenfor.
Hvad vi har foretaget os i dag:
Ad.1: Nettles gruppen har fuldendt indsamlingen af seismisk udstyr ved NE-5 (I retning mod Danmarkshavn).
Ad.6: Isens porøsitet ved EGRIP stopper ved 63 m.
Vejret i dag: Klart vejr hele dagen. Temp. -11 til -22 °C. Vind: 5 - 6 m/s fra VSV. Sigtbarhed: Til horisonten.
FL., J.P.Steffensen