25. juni 2016
Monteringen af den store satellitmodtager-antenne er begyndt.
Heldigvis artede vejret sig til det bedre i dag så vi kunne modtage fly.
På trods af landingsbanens virkelig gode tilstand i forgårs, gjorde al den nye sne fra gårsdagens snefald og de høje temperaturer det vanskeligt for flyet at lette. Flyet blev nødt til at efterlade godset i lejren, medens alle passagererne kunne blive på flyet.
Nu er Niccolo i gang med at planere skiway, så vi forhåbentlig kan få et bedre resultat i morgen, når det næste fly ankommer.
Lejren er fuld af aktivitet: den nye satellitmodtager er ved at blive opsat på slæden på bakken, madlageret bliver spækket, og alle slags spændende udstyr bliver udpakkes. 21 personer i lejren.
Hvad vi har foretaget os i dag:
1. Modtaget Skier 61 og givet rundtur i lejren
2. Begyndt på opsætning af satellitmodtager-antenne
3. Gentaget prøvetagning fra overflade i ren-sne området
4. Udpakket 4 paller med mad og udstyr
5. Målt variation i højden af sneoverfladen
6. Samlet paller ved lasteområde
7. Planeret landingsbane
Vejret i dag: Overskyet om morgenen, men solskin om eftermiddagen. Temperaturer ned til -8 °C om natten og op til -4 °C om eftermiddagen og aftagende ned til -11 °C om aftenen. Vind 2-6 m/s fra W aftagende til næsten 0 kt om natten.
FL, Anders Svensson