1. juli 2016
Afgang fra EGRIP lejren.
Kanten af NEGIS isstrømmen er meget speciel med en 10-20 m dal langs kanten. Fot at undersøge forholdene vil et af vores cryo-æg blive placeret i et 11 m dybt borehul, boret for et par uger siden. Nanna, Iben og Josefine tog afsted efter frokost, fandt borehullet og placerede cryo-ægget i bunden. Desværre var der problemmer med forbindelsen til ægget, og vi vil være nødt til at besøge stedet igen om et par dage. Snescooter-holdet var tilbage i lejren før aftensmad.
Dagens arbejde:
1. Gentaget prøvetagning fra overflade i ren-sne området
2. Gravede og tog prøver fra 3 til 4 m i den japansk sne-pit
3. Lavede nye borde til dagligstuen i Domen
4. Fandt og samlede bundrammen til det tredie garagetelt (RECAP boreteltet)
5. Sikkerhedsbriefing for hele lejren
6. Tur til siden af istrømmen for at placere et cryo-æg i et 11 m dybt borehul.
Vejret i dag: Delvis mellemhøje skyer hele dagen. Temperaturer ned til -10 °C om natten og op til -4 °C om eftermiddagen. Vind 5 m/s fra NV faldende til 2 m/s fra V i løbet af aftenen.
FL, Dorthe Dahl-Jensen