28. juli 2016
Lejren nyder Josefines franske middagsmad.
For første gang i lang tid var der ikke solskin (se webbillederne, der kommer hvert 10. minut: http://phone.egrip.camp/current.jpg). De fleste i lejren arbejdede med Nick, vores tømre, med at organisere alt i tømregaragen. Josefine præsenterede et fantastisk fransk måltid med coq a vin a la Josefine og craquements fulgt af hjemmelavede flødeboller. Tak, Josefine.
Hvad vi har lavet i dag:
Ad 1: EGRIP pilothullet blev reamet med den tredie reamer med diameter 222 mm til dybden 39 m.
Vejret i dag: Blå himmel om morgenen og mere og mere overskyet i løbet af dagen med sne. Temperatur -13 °C om natten og aftenen stigende til -7 °C i løbet af dagen. Vind under 2 m/s om morgenen fra SW skiftende til 6 m/s fra NE I løbet af dagen og faldende til 2 m/s fra SW igen om aftenen.
FL, Dorthe Dahl-Jensen
Det nye linoleumsgulv i køkkenet.