30. april 2017
Landingsbanen, klar til at modtage et fly.
Det var en rigtig kold lørdag aften, og det fortsatte til søndag. Temperaturen kom aldrig over -22°C.
Vi begyndte at arbejde igen ved 9-tiden, men på grund af vejr og snefygning kunne vi ikke arbejde effektivt på overfladen. Heldigvis var vejrudsigten korrekt, og om eftermiddagen løjede vinden til 12 kn. Vi harvede og komprimerede landingsbanen som forberedelse til flyvningen i morgen.
Når flyet ankommer i morgen, vil lejrbefolkningen næsten fordobles til 20 personer. Med dette antal mennesker i lejren har vi brug for en arbejdsinfrastruktur. Første ting er at sikre, at der er senge til alle. Det næste er at sikre varme og rindende vand, både til at drikke og til madlavning (fra en separat drikkevandssnesmelter) og til håndvaskene, opvaskemaskinen, toiletter, brusebad og tøjvask. Alle arbejde hårdt og vi er næsten klar til at modtage flyet i morgen.
Dagens opgaver:
Ad.1: Den store snesmelter og den nye drikkevands-snesmelter er begge på plads. Nu skal de blot tilsluttes.
Vejret i dag: Klart hele dagen men blæsende og koldt med fygesne indtil aften. Temperatur -22°C til -29°C. Vind: 12 - 29 knob fra SV. Sigtbarhed: fra 3 km til ubegrænset.
FL, J.P. Steffensen
Endnu et blik på den netop forberedte sne-landingsbane, der til daglig kendes ved den engelske betegnelse ”skiwayen”.