18. maj 2017
Et meget travlt køkkenområde ved aftensmaden.
I dag viste vejret virkeligt hvor hurtigt det kan ændre sig. Dagen begyndte fint med smukt flyvevejr: Solskin, god vind langs landingsbanen og god sigt. Twin Otteren forlod Summit stationen 350 km borte og landede kl 10.05 ved EGRIP med to piloter og fire passagerer. Deres opgave var at vedligeholde en sneoverflade målestation for et associeret amerikansk/dansk projekt. Planen var at arbejde nogle timer og så vende tilbage til Summit.
Ved middagstid ankom en LC-130 med folk og forsyninger til EGRIP fra Kangerlussuaq. 14 nye EGRIP personer ankom og vi sagde farvel til 4. Kl 13.10 fløj LC-130 tilbage, og piloterne var tilfredse med vores landingsbane. Kl 14.30 ændrede vejret sig pludseligt: Vinden tog til, skyer kom rullende ind og det begyndte at sne. Midt i ændringen fløj Twin Otteren mod Summit; men vejret faldt så hurtigt fra hinanden, at de var tvunget til at vende tilbage til EGRIP og tilbringe natten her. Vi er nu 35 personer i lejren, køkkenet var stuvende fuldt og vores kok blev så træt, at hun gik tidligt i seng. Forhåbentlig bliver det muligt for Twin Otteren at vende tilbage til Summit i morgen.
Hvad vi har lavet i dag:
Vejret i dag: Solskin til 14.30, så overskyet, sne og snefygning, opklarende om aftenen. Temperatur: -9°C til -21°C. Vind: 5 - 14 m/s fra SV. Sigtbarhed: Til horisonten om morgenen. Ned til 500 m om eftermiddagen.
FL, J.P.Steffensen
Teltbygninger og en parkeret Twin Otter lige efter at snevejret havde passeret.