22. maj 2017
Bo, Trevor, Dennis og Steffen præsenterer med stolthed den første 2017 EGRIP Main iskerne.
De gode nyheder på denne smukke dag kom fra borehallen. I eftermiddags afsluttede borerne oprensningen af hullet for alle de isspåner som er faldet ned i bunden af hullet under udvidelsesarbejdet. Den sidste samling spåner kom op med en lille prop iskerne i boret. Derpå fyldte borerne borevæske i hullet, og de borede derefter en 1,5 m iskerne af god kvalitet.
En anden god ting var idriftsættelsen af fryseanlægget til fryseren hvor iskernerne skal trækkes ud af boret. Oppe på overfladen er der gang i mange videnskabelige projekter, og et sjak pakkede til palletter med gods til Kangerlussuaq til flyet i morgen. I morgen siger vi ”farvel” til 7 personer og ”goddag” til 6 personer. Nyheden fra borehallen blev ved aftensmaden mødt med bifald.
Hvad vi har lavet i dag:
Ad.3: Borernes dybde: 107.92 m. Logningdybde(slut 2016): 117.5 m. Ny logningsdybde: 119.36 m
Vejret i dag: Solskin. Temperatur: - 18 °C til - 27 °C. Vind: vindstille - 5 m/s fra VSV. Sigtbarhed: Til horisonten.
FL, J.P.Steffensen