25. maj 2017
Scene 1 fra opførelsen af de to opvarmede laboratorier.
Vore borere, software fyr og elektriker spiller et spil i disse dage. Den nye elektronik bliver omprogrammeret og modificeret, og så bliver den sendt ned med boret til afprøvning. Så opstår der et problem, og den nye elektronik bliver erstattet med den mindre avancerede men mere pålidelige HT-elektronik. Så laver borerne nogle gode iskerneproducerende kørsler, mens den nye elektrnik igen bliver modificeret. Det går langsomt fremad; men det er vores fornemmelse, at vi tilsidst når i mål.
Et andet problem blev løst i dag: Sugeslangen til isspåner stoppede flere gange til med pakkede spåner som frøs fast i slangen. Et varmekabel på sugeslangen ser ud til at have løst problemet.
Hvad vi har lavet i dag:
Ad.2: Borernes rapport: Teskørsel med ny elekronik og RECAP boret, fejlede efter 30 cm. Fortsatte boring i væske, 4 kørsler med HT-elektronik og RECAP boret, 1,7 to 2.0 m iskerner. Modificerede suget af isspåner.
Ad.3: Loggernes dybde, start: 126,58 m. Loggernes dybde slut: 132,96 m
Ad.4: Den horisontale sav installeret. Bordene er gjort klar til båndsavene. Borde er monteret omkring de opvarmede laboratorier.
Vejret i dag: Solskin. Temperatur: - 14°C til - 24°C. Vind: 3 - 5 m/s fra V. Sigtbarhed: Til horisonten
FL, J.P.Steffensen
Scene 2 fra opførelsen af de to opvarmede laboratorier.