14. juni 2017
Tillykke med fødselsdagen Nicolai!
I dag har der været iskerneboreaktiviteter ved fire forskellig lokaliteter i lejren. Dybdeboringen havde en kernestump i hullet fra i går aftes, men da den var fisket op forsatte boringen med 15 m iskerne boret i dag. Et tysk bor til boring af halvlange kerner er blevet sat op og borede den første meter kerne i dag. I schweitzerlejren blev nummer to pilothul påbegyndt med det schweitziske bor som nåede til 22 m dybde. Endelig blev det danske Hans Tausen (HT) bor klargjort til firn-gas boringen og et par meter kerne blev boret.
I dag er det Nicolais fødselsdag, så vi fik en aperitif med friskborede iskerne stykker og Sarah og Vasileios tilberedte en super barbeque og en fødselsdagskage. Nicolai valgte saxofon, guitar og trommer.
Hvad vi har lavet i dag:
Ad. 5: Firn-gas boringen sker på positionen 75.61964°N 035.97673°W (2017)
Vejret: Overskyet om formiddagen og opklaring ud på eftermiddagen. Gode udendørs arbejdsbetingelser. Temperatur: –7°C til –11°C. Klokken otte om morgenen var det fuldstændigt vindstille, men senere har der været vind på 5 m/s fra SV.
FL, Anders Svensson
Flere iskerneboringer. Schweitzerne i forgrunden og tyskerne bagved.