30. juni 2017
Khanghyun og Helle udpeger den iskerne der indeholder bag 1000, der netop er logget.
I en lejr som EGRIP med mange bekvemmeligheder, så er det let at glemme, hvor afsides og udsat man er på en iskappe. I dag startede vejret godt med let vind, men lige før aftensmaden tiltog vinden forholdsvis pludseligt med drivende sne og sigtbarhed på kun 200 meter til følge. Lejren måtte sikres og vores boring af en lille kerne fra overfladen 350 meter fra lejren måtte indstilles. En god lille påmindelse om, at vi arbejder på et sted, hvor vejrliget nogle gange kan diktere vores planer.
I videnskabshallen og borehallen kan vi operere næsten uafhængigt af vind og vejr, så arbejdet fortsatte uhindret der. Borerne startede dagen med en god produktion af fine iskerner, hvorefter de foretog en logning af borehullet. Logningen viste at borehullest hældning stadig øges. Med den ny elektronisektion i boret håber vi på at blive bedre til at stoppe den forøgelse. Efter aftensmaden passerede logningen 55cm-iskernsektion (bag) munner 1000, endnu en god milepæl.
I videnskabshallen fortsatte målingerne af isens fysiske egenskaber, og også overfladprogrammet fortsatte.
Hvad vi har lavet i dag:
Vejret: Overvejende overskyet, dog med enkelte lette solstrejf. Let vind fra SV, drejende SØ og tiltagende op til 12 m/s. Drivende sne og dårlig sigt. Temperatur mellem -23°C og -10°C.
FL, Bo Vinther